Alsidig personlig udvikling

Læs mere om alsidig personlig udvikling her

Indhold

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

    Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

    • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
    • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
    • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

    I Bakkehuset understøttes vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes personlige udvikling ved, at der er et samspil mellem børn og personale som er præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle har mulighed for at udvikle personlige kompetencer til deltagelse i fællesskaber.

    Vi har en anerkendende tilgang til det enkelte barn, så alle børn føler sig set og hørt. Gennem fleksible læringsmiljøer understøttes alle børns udviklingsmuligheder upåagtet forskelligheder.

    Vi tilpasser vores aktiviteter til det enkelte barns udviklingsniveau og er opmærksomme på, at det enkelte barn kan deltage på dets egne præmisser. Det kan fx være at et barn har behov for at være iagttagende, før barnet får mod på at deltage.

    Vi giver børnene medbestemmelse ved at inddrage dem i beslutningsprocesser og opfordrer dem til at give udtryk for deres egne idéer og meninger.